Ermita De Betlem


En stigning fra Artá over Coll des Pescadors fører til en lille kirke med drypstensalter


Turen gik fra hotellet, over Artá og ud på de små veje bagved den store fæstning. God stigning igennem byen og op og omkring fæstningen og ud på de små veje som fører ud til naturparken "La Peninsula De Llevant" (se anden rute) eller til kirken og udsigtspunktet Ermita De Betlem.


Der er en 2,5 km stigning på 6,7% som i S-sving fører op til toppen og derfra er der ca. et par km nedkørsel i S-sving til kirken. På nedkørslen er der smuk udsigt over Alcudia bugten. Der er stort set ingen trafik da kirken ikke er et større turistmål i sig selv, men det er en vandre destination for folk som tager vandreruten dertil igennem naturparken eller fra toppen, hvor der er en ca. 30 minutters vandring. Da jeg kørte ruten i juli i 30+ grader,  mødte jeg 2x2 andre cyklister, som var ude på samme togt og ingen biler overhovedet.


Den lille kirke har et flot alter, hvor der bagved en glasrude kan ses ind til en drypstenshule hvor Jesus fødsel er gengivet. Historien omkring området er at jordene blev skænket til eremitsamfundet af præsten Jaume Morei under betingelse af at eremitagen skulle hedde Betlehem og tilegnes Jesus Kristi fødsel, ergo.


Privatlivspolitik

OK